MADMØDET 2026: FOOD WALK - En god gang røg
Dato og tidspunkt
- 26. maj kl. 12.00-14.30
Tag med på en hyggelig og uformel gåtur gennem Hvide Sande, hvor vi stopper 5 forskellige steder undervejs.
Ruten starter med det, der kendetegner en dansk havneby: Røget fisk - og fortsætter forbi bl.a. Café Gaflen, Fiskeauktionshallen og Havnens Pølsevogn, før turen rundes af på det traditionsrige brune værtshus Æ' Karklud.
På turen deler guiden Nils historier om byen, fiskeriet, livet ved havet og de mennesker, der er med til at skabe Hvide Sandes særlige atmosfære. Nils er 53 år, tidligere restauratør fra Hamborg og har siden arbejdet som fiskehandler og fyrpasser på Lyngvig Fyr - og han brænder for gode råvarer og lokale smage.
PRIS OG PRAKTIK
- 399 kr. pr. person
- Kun for voksne (min. 18 år)
- Mad og drikkevarer er inkluderet
- Varighed: ca. 2-2,5 timer
- Distance: ca. 2 km.
- Turen foregår i roligt tempo og egner sig for alle, der vil opleve byen på en velsmagende måde.
Mødested:
P-pladsen ved autocamper-servicebygningen, Beddingsvej 47.
Se flere events