Kunst i Slusen
04 aug05 aug06 aug07 aug08 aug09 aug10 aug11 aug12 aug13 aug14 aug15 aug16 aug
Årets udgave af Kunst i Slusen sætter kysten i centrum — ikke som kulisse, men som vilkår. Fire kunstnere udforsker kyst, erosion og klima i et af Vestkysten mest usædvanlige udstillingsrum: manøvregangen under afvandingsslusen i Hvide Sande. Fernisering søndag den 2. august.
Foto: Jakob Gjerluff Ager

Som noget nyt bærer årets udgave af Kunst i Slusen et gennemgående tema: Kysten som vilkår. De fire udvalgte kunstnere arbejder alle med kysten — ikke blot som motiv, men som aktivt omdrejningspunkt i materialevalg, proces og blik. Et fælles udgangspunkt, der binder udstillingen sammen på tværs af meget forskellige kunstneriske udtryk.

Hvornår: Fernisering søndag den 2. august. Åben dagligt 2.–14. august

Hvor: Manøvregangen under afvandingsslusen, Hvide Sande

Kunstnere: Michael Ruby, Britta Bauer, Jens Thordal, Christian Estrup

Mere information: kunstislusen.dk

Michael Ruby præsenterer serierne Concrete Metal og Concrete DNA: metalplader og blyaftryk udhamret direkte over høfder og nedbrudte bunkers langs kysten. Vejr, erosion og kystens historie registreres i selve materialet.

Britta Bauers Havkasser reorganiserer strandingsgods til grafiske montager — arkiver over det, der drives i land og mister sin oprindelige funktion.

Jens Thordal arbejder med det nordlige kystlys som struktur og som pejlemærke for klimatiske forskydninger.

Christian Estrup viser malerier, der lagrer vestkystens atmosfærer i overflader transformeret af salt, blæst og lys.

Alle fire kunstnere har et tilhørsforhold til artist residency-programmet ART56° på Æ Gammel Havn i Hvide Sande.

Kunst i Slusen er ikke et neutralt galleri- eller museumsrum, men en aktiv, levende ramme. Manøvregangen under slusen er et sted, hvor kunsten møder sin omverden på omverdenens præmisser — og det gør udstillingen til noget helt særligt.

kunst, slusen, hvide sande, art hvide sande 

Foto: Jakob Gjerluff Ager
Foto: Jakob Gjerluff Ager
Foto: Jakob Gjerluff Ager
Foto: Jakob Gjerluff Ager
Foto: Jakob Gjerluff Ager
Foto: Jakob Gjerluff Ager

Se flere events

Foto: Groove Parade
Groove Parade til Jazz-dage i Hvide Sande
Foto: Jakob Gjerluff Ager
Kunst i Slusen
Foto: ART56°
Mød fotograf Grit Dörre i ART56°