Åbningstider
Hvide Sande er i dag en handelsby i ordets bedste forstand. Byen rummer et utal af forskellige forretninger og specialbutikker, hvoraf langt hovedparten i sommerhalvåret er åbne 7 dage om ugen.
Hvide Sande er i det hele taget et oplagt mål for en weekend- eller en spontan søndagstur. Selv i vintermånederne, hvor dagene er korte, og der er mærkbart roligere i handelgaderne omkring havnen har adskillige butikker søndagsåbent. Det samme gælder mange af byens fine restauranter og spisesteder.
Har du lejet sommerhus, behøver du ikke tage dagligvarer og fornødenheder med hjemmefra: Supermarkederne og discountbutikkerne fører an, og har typisk åbent alle dage fra klokken 8 om morgenen, og frem til midt på aftenen.
Også byens bagerier og bagerbutikker har åbent hver dag, fra tidlig morgen.
I oversigten over handlende på siden her, kan du finde links til de respektive butikkers egne websites og sociale profiler, hvor du kan blive opdateret på de konkrete åbningstider.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Hvide Sande!