Hvide Sande by har et uforholdsmæssigt stort, og varieret udvalg af forskellige butikker.
Fraværet af landsdækkende kædebutikker er slående, og det samme er variationen og kvaliteten i de mange, mange selvstændige og ejerdrevne forretninger, byen er begunstiget med.
Frisør, Skønhed, Tøj
Klip, hårbehandling, tøj og smykker med god samvittighed
Foruden de forskellige dame- og herreklipninger, farvning og hårbehandling, finder du hos ANYWHOHAIR et større udvalg af smykker, tøj og make-up, udvalgt med omhu og nøje fokus på bæredygtighed i bred forstand.
Behandling, Skønhed
Selvforkælelse og skræddersyede ansigtsbehandlinger
I familiære rammer hos Hvide Sande Fysioterapi, tilbyder AS Cosmetics en bred vifte af helse- og skønhedsbehandlinger, som voksning, shellac, retning af bryn, lash lifting, og skræddersyede ansigtsbehandlinger.
Galleri, Kunst
Orginal kunst og kunsthåndværk, med orginale fortællinger
Billedkunstner Ayoe Pløger har med sit atelier overfor Helligåndskirken i Hvide Sande virkeliggjort drømmen om at skabe et sted hvor hun kan arbejde, vise og sælge sine malerier, træ- og bronzeskulpturer, og møde menneskene i byen.
Indretning, Interiør, Møbler
Boligindretning, design og interiør med personlighed
Hos Bolighjørnet i Hvide Sande finder du et stort udvalg af interiør, designmøbler, og ting til din boligindretning. Sortimentet i butikken afspejler moden og de seneste trends, men har også adskillige klassiske designs på hylderne.
Indbydende garnbutik og strikkecafé med den smukkeste have ned til fjorden
Strikker eller hækler du, eller har du længe haft lyst til at lære strikning eller hækling, er et besøg hos Inge Line i Butik Fjordblink et must. I den høje, lyse kælder under villaen, finder du inspiration, mønstre, og garn i hele farvespekteret; alt sammen udvalgt med kræsen hånd af Inge Line selv
Butik, Café, Private dining, Restaurant, Vin
Casual fisk- og skaldyrsrestaurant ved slusen i Hvide Sande
På restaurant Lille K kan du mødes omkring et måltid med familie og venner, og i uformelle rammer opleve og smage på fiskerbyens DNA: friske, lokale råvarer, fisk og skaldyr tilberedt med kærlighed og finesse.
Rå og autentisk vægkunst skabt på Tysk’havnen
Med sit kombinerede værksted og studio, har den lokale kunstner Christian Estrup skabt en fascinerende ramme omkring sit kreative virke: malerier af et råt, autentisk tilsnit, samt objekter og vægkunst af genbrugstræ, drivtømmer og andre strandfund.
Lad kreativiteten få frit løb og mal din egen keramik
Hyggelig, uformel paint your own pottery-café, hvor du let og enkelt kan booke et bord og male dit eget lertøj: En super familievenlig aktivitet, der henvender sig til alle kreative sjæle fra 3-års alderen og op.
Besøg kunstner Doris Leuschner på Haurvig Strandgård
På en skøn, istandsat gammel klitgård ved Haurvig Strand kan du besøge kunstner Doris Leuschners værksted og atelier, og blandt andet se en række af hendes keramiske værker.
I atelieret tilbyder Doris Leuschner også en række kurser og workshops.
Bageri, Café
Familieejet bageri med fokus på råvarer og godt håndværk
Hos Ejvinds Bageri finder du et righoldigt udvalg af brød i alle former og typer, samt alle de kager, hjertet kan begære. Du kan hente din brød og dine rundstykker hver dag, fra tidlig morgen, eller nyde det hele med en kop kaffe i bageriets café.