Galleri Skippergården er indrettet i en Klitgård fra 1877 og har i 26 år været hjemsted for kunstnerparret Astrid Hygom og Leif Horndrup Jacobsen, som på denne måde forsøger at værne om Danmarks kulturarv. I år udstilles også keramik af Line Selmer Olsen samt trædrejning af Verner Nielsen.
Naturen og området omkring gården, Vesterhavet, stranden, de små landingspladser i sivskovene langs fjorden samt Hvide Sande Havn optræder i såvel Astrids akrylmalerier og kobberraderinger som Leifs akvareller, men også Esbjerg Havn og Vadehavet fylder en del af udstillingen.
Astrid Hygom har siden 1987 haft separate udstillinger i offentlige institutioner og firmaer, desuden i museer, censurerede udstillinger i ind- og udland.
Line Selmer Olsen er uddannet fra skulptur-linjen ved Århus kunstakademi i 2007 og har siden deltaget på de censurerede udstillinger KS, KP, KE og Charlottenborg. Hendes unika værker trækker referencer til naturens elementer, de menneskelige organer og det metafysiske.
Leif Horndrup Jacobsen er uddannet ved Kunstakademiets Arkitektskole i København 1975 og udstiller akvareller fra lokalområdet og stranden samt croquistegninger.
Verner Nielsen viser brugskunst drejet i mange forskellige træsorter.
Åbningstider:
8. og 9. juni, 14.00-18.00.
Vi holder også åbent efter aftale på tlf. +45 24 64 94 22.
Resten af året, se hjemmesiden, www.astridhygom.dk
Oplev den vestjyske natur i pinsen gennem kunstneriske værker. I Bjerregård, mellem Hvide Sande og Nymindegab, udstiller Astrid Hygom maleri og grafik med inspiration fra strand, havn, klit og andre naturoplevelser. Derudover vises keramik, trædrejning og akvarel af galleriets øvrige kunstnere.







Se flere events




























