Fiskeriets Hus
Dyk ned i fiskeriets og Hvide Sandes historie
I Fiskeriets Hus kan du opleve fiskeriets og Hvide Sandes historie og komme tæt på livet ved
Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Dyk ned i fortællinger om fjord- og havfiskere samt de
modige redningsfolk, der satte livet på spil under stormfuldt vejr.
Hvide Sande blev til som by og fiskerihavn efter åbningen af afvandingsslusen i 1931.
Fiskeriets Hus fortæller historien om tilblivelsen af det lille lokalsamfund, om fjordfiskeriet og fiskeriet på havet – og giver dig fortællingerne bag det Hvide Sande, du kender i dag.
Gå ombord på skibene og leg kaptajn for en dag, tag på en hyggelig sporleg på jagt efter fisk og havdyr, der lever i vandet ved Hvide Sande – eller slip fantasien løs på den maritimt inspirerede naturlegeplads.
Kom med en tur i slusen!
I ferieperioder kan du komme med på en anderledes byvandring, som tager dig med på en tur gennem Hvide Sandes historie - og du kommer ind i slusen, som normalt er lukket.


