Hvide Sande Bryghus inviterer til en aften, hvor smagsløgene og grinemusklerne begge kommer i spil:
Hvornår: Fredag den 2. oktober, kl. 18.30
Hvor: Hvide Sande Bryghus
Hvad: Ølsmagning efterfulgt af stand-up med Jacob Wilson
Pris: 250,- per person
Aftenen skydes i gang med en ølsmagning, hvor du får lov at smage bryghusets eget udvalg af specialøl – bryggede efter egne opskrifter og tappet på eget tapperi her i Hvide Sande. Derefter er der lagt op til en forrygende stand-up-oplevelse med Jacob Wilson, som du med stor sandsynlighed allerede har mødt på skærmen.
Jacob Wilson har været professionel komiker siden 2002 og har blandt andet medvirket i "stand-up.dk", "Comedy Fight Club" og "Comedy Aid", ligesom han har produceret roste one man shows. Han er desuden kendt fra TV2-programmerne "Live fra Bremen", "Den blinde vinkel" og Bingo Banko, samt det populære radioprogram Morgenhyrderne. For tiden kan han opleves i programmet "Angst, misbrug og andre sjove ting" og hver uge i podcasten "Den ugentlige podcast" sammen med Mikkel Klint Thorius.
Wilsons stil er nærværende, energisk og ærlig – en sikker, satirisk stand-up med afsæt i hans egne skarpe iagttagelser af samfundet. Så tag en tår specialøl, læn dig tilbage, og gør klar til en aften med højt humør og skarpe pointer.