Iscafeen og hvidesande.by inviterer til årets vejfest på Stormgade, når publikumsfavoritten Volf Duo indtager scenen lørdag den 1. august fra kl. 13-16:
Hvornår: Lørdag den 1. august, kl. 13-16
Hvor: Stormgade, Hvide Sande
Hvad: Gratis udendørskoncert med Volf Duo
Arrangør: Iscafeen i samarbejde med hvidesande.by
Det midtjyske makkerpar Volf Duo har for længst rundet stadiet som "bare" endnu en coverduo. Med et nationalt gennembrud i TV2's Scenen Er Din og en scenisk stil, der balancerer på kanten mellem storhedsvanvid og oprigtighed, er de blevet en fast del af dansk showbusiness.
Til en Volf-koncert ved man aldrig helt, hvad der venter – store armbevægelser, endnu større ord, og et publikum, der før koncertens slutning har overgivet sig fuldstændigt til nærværet, musikken og sammenspillet mellem de to på scenen. Så tag naboerne under armen, og vær med, når Stormgade denne lørdag forvandles til byens bedste festplads.