Boligindretning, design og interiør med personlighed
Hos Bolighjørnet i Hvide Sande finder du et stort udvalg af interiør, designmøbler, og ting til din boligindretning. Sortimentet i butikken afspejler moden og de seneste trends, men har også adskillige klassiske designs på hylderne.
Personlige souvenirs udvalgt med vestjysk humor, i et bredt prisspektrum
Butik Season i Hvide Sande er en søsterbutik til Julegården på Holmsland, og den kendte Søndervig-butik af samme navn, og her er den samme oplevelsesrige atmosfære med varme, imødekommende medarbejdere.
Vægkunst skabt i autentiske omgivelser på Æ Tysk’havn
Christian Estrup arbejder fra sit studio på Tyskerhavnen i Hvide Sande, hvor han skaber rustne, vejrslåede malerier, betonbilleder og skulpturelle værker, og bearbejder fundne maritime materialer. Hans praksis centrerer sig om transformation, og den rå skønhed i forgængelighed og forfald.
På opdagelse i havets og ravets skjulte verden
I hjertet af Hvide Sande finder du Jyllandsakvariet, hvor akvarierne selv danner kulissen, bygget ind i et gammelt styrehus, en fiskekutter, en sejlbåd og andre maritime genstande, hvilket skaber rammerne for en anderledes og finurlig udstilling.



