Træd ind i en lille vestjysk tidslomme
På Abelines Gaard tages du med tilbage til begyndelsen af 1900-tallet og livet på en af de
mange strandfogedgårde langs den jyske vestkyst. Her boede strandfogeden, og det var
også her, strandede sømænd overnattede, hvis deres skib var gået på grund.
Hvide Sandes indendørs legeland med sjæl og street cred
Når Vesterhavets bølger er for vilde, eller vejret ikke indbyder til strandliv, finder familierne vej til Ald' i' leg på Parallelvej i Hvide Sande. Selvbetjeningsautomaten i indgangen gør det nemt at komme forbi spontant, og medbragt mad kan nydes i loungeområdet.
Yoga og sundhedsformidling med naturen i centrum
Hen over sommeren kan du hver uge deltage i Corells udendørs yogaklasser, typisk afholdt på stranden ved sydmolen. Yogaklasserne henvender sig til hele familien, og ofte deltager både voksne og større børn sammen.
Lad kreativiteten få frit løb og mal din egen keramik
Hyggelig, uformel paint your own pottery-café, hvor du let og enkelt kan booke et bord og male dit eget lertøj: En super familievenlig aktivitet, der henvender sig til alle kreative sjæle fra 3-års alderen og op.
Dyk ned i fiskeriets og Hvide Sandes historie
I Fiskeriets Hus kan du opleve fiskeriets og Hvide Sandes historie og komme tæt på livet ved
Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Dyk ned i fortællinger om fjord- og havfiskere samt de
modige redningsfolk, der satte livet på spil under stormfuldt vejr.




