Den minimalistiske konstellation – trompettrioen – formidles her med fælles kærlighed til jazzhistorien, improvisatorisk interplay og glimt i øjet. Den særlige instrumentsammensætning af trompet, kontrabas og trommer, kombineret med tre unikke musikalske personligheder, skaber en helt særlig triolyd, der både er indbydende, jordnær og autentisk..
Hvor?
På Stormgade, på udendørsscene
Hvornår?
Mandag den 4. august, klokken 14
Hvordan?
GRATIS og helt uformelt ☀
Alle tre musikere har gjort musikalsk karriere med stormskridt i et væld af forskellige bands og projekter – både i ind- og udland – og de bringer hver især deres personlige islæt til musikken.
Jonas Due har i en årrække været en af Københavns travleste trompetister og står bl.a. bag succesbandet OTOOTO. Han spiller med stor autoritet og modenhed og viser vejen i trioen med sin personlige autenticitet.
Lasse Mørck, der bl.a. har boet flere år i Mexico, har – udover sine meritter som bassist i sammenhænge med bl.a. Snorre Kirk og Tobias Wiklund – modtaget stor anerkendelse for sine evner som komponist og solist.
Daniel Sommer har med sin store alsidighed medvirket på en lang række udgivelser, heriblandt den meget anmelderroste Nordiske Trilogi. Han har spillet alt fra minimalistisk avantgarde til straight ahead bebop.
B-Bike-Sun-Tree udgav i efteråret 2020 deres debut-EP Robo Nui, som har modtaget ros blandt anmeldere og radiostationer landet over. Efter en længere pause er trioen nu klar til igen at vise, at B-Bike-Sun-Tree kan noget helt særligt.
B-Bike-Sun-Tree er et kompromisløst møde mellem tre af Danmarks mest spændende
jazzmusikere.
Se flere events






































